|
Tager Lean livet af kreative medarbejdere?
Nedenfor kan
du læse Ann Møller Svendsens holdning til debatten, der har
kørt flere steder:
I starten af
2007 har der været flere artikler om emnet Lean og påstanden
om, at Lean tager livet af kreative medarbejdere. Således
har man på
www.idag.dk og
www.business.dk kunnet læse
artikler med samme overskrift som denne. I artiklerne kan
man desuden læse, at Lean giver øget stress hos mange
medarbejdere.
Desværre er
dette ikke blot en påstand, men fakta fordi alt for mange
virksomheder og ikke mindst konsulenterne har grebet
arbejdet med Lean forkert an. Man kan ikke tage et
produktionssystem fra Toyota og kopiere det over på danske
forhold. Og desværre er begreber som standardiseret arbejde
blevet et af de mest misforståede begreber i Lean
filosofien.
Lean handler om
at forstå, hvad det er, der skaber værdi for kunden, fjerne
så meget som muligt af det, der ikke skaber værdi, skabe
flow og stræbe imod det perfekte igennem løbende
forbedringer. Dette i sig selv hverken dræber kreativitet
eller giver stress. Men der er en land række værktøjer, som
skal hjælpe med at fjerne spild. Implementeres disse
værktøjer forkert, så kan resultatet meget vel være øget
stress og formindsket kreativitet.
Værktøjet
standardiseret arbejde handler om at finde den bedste metode
at udføre et stykke arbejde på. Den bedste metode er ikke
nødvendigvis den hurtigste, men derimod skal man også
inddrage sikkerhed og arbejdsmiljø. Lige netop dette glemmer
mange konsulenter, når de med stopur og videokameraer laver
optagelser, og bagefter forsøger at fjerne sekunder fra en
arbejdsproces, uden hensynstagen til EGA (ensidig gentagne
arbejde) og sikkerhed i øvrigt.
Lean på den
gode måde!
Vores idé med
Lean er at fjerne stress og skabe et bedre arbejdsmiljø. Lav
standarder for det kedelige arbejde, så man bruger mindre
tid på dette, og dermed frigør tid til det kreative.
Medarbejderinvolveringen skal være i centrum, og for at få
succes med Lean bør man have stor fokus på de bløde værdier.
I en produktion handler det ikke bare om at øge
effektiviteten igennem standarder - nej, det handler om at
arbejde smartere og bruge mere tid på i et team at finde
forbedringer og undgå fejl.
Konsulenter
uden praktisk erfaring...
Der er i dag et
hav af mindre konsulentfirmaer, som udbyder Lean. Mange af
disse har aldrig selv prøvet at arbejde i et miljø, hvor der
bliver indført Lean principper. Det er konsulenter, som
hjælper med at implementere en filosofi, men som måske også
er ude af døren til næste projekt, inden de ser effekten
eller mangel på samme af Leanimplementeringen.
Vore konsulenter
har alle praktisk erfaring med Lean, ikke blot som
konsulent, men derimod som medarbejder i en virksomhed, der
har indført Lean filosofien. Vi har lært meget af vores
succes med Lean, men vi har faktisk lært mest af vore fejl!
Dem gentager vi ikke!
Lean handler
om mennesker
I vores verden
handler Lean om forandring og mennesker. Lean er ikke blot
nogle værktøjer, som for enhver pris skal implementeres.
Lean er et individuelt begreb, som er forskelligt fra
virksomhed til virksomhed. Lean handler ikke om at
rationalisere, det handler derimod om at forbedre og frigøre
ressourcer til forbedringer og vækst - altså i høj grad en
udfordring for den kreative medarbejder.
Tilbage til Nyheder >>
|