|
Lean Kursus - en succes!
Det er nu et år
siden, at thy:innovation startede med at udbyde Lean Kursus
- både inden for produktion samt administration og service.
Indtil videre
har mere end 100 kursister deltaget i Lean kurser. "Vi
lægger vægt på intensive kurser med få deltagere - helst
ikke flere end 8 personer på hvert kursus, det giver kursusdeltagerne den bedste mulighed for optimal udbytte" -
udtaler Ann M. Svendsen, som er ansvarlig for og underviser
i Lean kurserne. De fleste Lean kurser er bygget op omkring
et Lean Game, hvilket betyder, at deltagerne får en meget
praktisk indgangsvinkel til Leanprincipperne.
"Vi gør meget ud
af at afmystificere Lean begreberne," udtaler Ann M.
Svendsen, "Lean handler meget om sund fornuft og endnu mere
om god ledelse, det er et af vores vigtigste budskaber på
vores Lean kursus".
Det har vist
sig, at rigtig mange virksomheder vælger en intern workshop
i stedet for at sende 2-3 deltagere på Lean kursus. Det er
ikke så meget dyrere og udbyttet er stort, især fordi en
workshop tager udgangspunkt i den enkelte virksomheds
problemstilling.
Nedenfor kan du
se et udpluk af kommentarer fra kursusdeltagere:
"Et
fantastisk kursus krydret med erfaringer fra et rigt og
spændende arbejdsliv"
"Meget let
tilgængeligt, serveret på en måde, der giver lyst og mod til
selv at komme i gang"
"Praktisk -
vi spilder ikke tiden - stort udbytte"
"Et godt
kursus fortalt på en underholdende og forståelig måde. Idéen
med at opbygge en virksomhed og producere produkter og
afprøve forskellige arbejdsmetoder, virker rigtig godt. Her
ser man, hvor vigtigt det er for en virksomhed, at tingene
kører optimalt"
Tilbage til Nyheder >>
|