 |
thy: koncernen udvider
thy:koncernen
ønsker at styrke sin position som et af landets førende
IT-konsulenthuse inden for forretningsløsninger og
forretningsudvikling baseret på Microsoft Dynamics AX og
Microsoft XAL. Derfor udvider thy: nu med et nyt selskab
- thy:innovation a/s som udbyder kurser og
konsulentassistance inden for procesoptimering (Lean) og
performance management.
thy:data består
i dag af mere end 150 engagerede medarbejdere, og står bag
mange af de større IT-løsninger i Danmark, baseret på
Dynamics AX. Udover implementering af Dynamics AX tilbyder
thy:koncernen også en række løsninger til forskellige
brancher, herunder verdens første løsning til Life Science
industrien, baseret på Microsofts ERP løsning: Dynamics AX
for Life Sciences. Med kontorer i Thisted, Aalborg,
Kolding og Ballerup er thy: koncernen landsdækkende.
Egon Østergaard
og Per Møller, der står bag thy: koncernen, ser
thy:innovation som en naturlig del af
forretningsudviklingen. "Når man tilbyder
forretningsudviklende IT-løsninger, må man også forholde sig
til virksomhedens interne processer. Lean implementering er
i fokus både i produktionen og administrationen, det vil
være naturligt at sammenkoble en ERP-implementering eller
forbedring med indførelse af Lean filosofier" udtaler Egon
Østergaard.
Direktør og
partner i thy:innovation, Ann Møller Svendsen, er bl.a.
kendt fra sin post som adm. direktør for Hydro Aluminium
Structures Tønder A/S. Ann Møller Svendsen har de sidste 8
år arbejdet med Lean implementering og implementering af
performance management, og har stor erfaring med optimering
og udvikling af produktionsvirksomheder. "Alt for mange
virksomheder investerer millioner i at flytte produktionen
til lavtlønnede lande som f.eks. Kina, uden først at
undersøger hvilke forbedringer, der kan opnås i Danmark,
hvis man investerer pengene i procesoptimeringer". Ann
Møller Svendsen tror på, at der igennem indførelse af Lean
og performance management kan bevares mange arbejdspladser i
Danmark. "Jobbet er derfor både en spændende udfordring men
også et område, som jeg brænder for, idet jeg kan være med
til at skabe værdi for andre", udtaler Ann Møller Svendsen.
Partner i
thy:innovation og administrationschef i thy:data
administration a/s, Jesper R. Hansen, udtaler: "Lean
tankegang og brugen af ERP-systemer opfattes ofte som
modstridende. Det er heldigvis ikke tilfældet, og hvis det
bruges rigtigt, er ERP-systemet en vigtig brik i bekæmpelsen
af spild og i højeste grad værdiskabende i processen med at
integrere leverandører og kunder i virksomhedens supply
chain. ERP-systemet bør også være en katalysator for løbende
forbedringer, der jo er de kompetencer som thy:innovation
kan tilføre thy:data meget vigtige og vil komme vore kunder
til gode".
Tilbage til Nyheder >>
|
 |